Princippet kendes fra blandt andet Spotify; du får abonnementet billigere, hvis du er villig til at lytte til reklamer mellem numrene. I Spotifys tilfælde endda helt gratis. Så langt går Disney+ dog ikke, når de senere i år introducerer et nyt, billigere reklamebåret abonnement.
Det vides ikke hvor meget billigere, det nye abonnement bliver. Men det lanceres i USA allerede senere i år. Næste år, i 2023, vil abonnementet også blive tilgængeligt internationalt, skriver Businesswire.
“Det er en gevinst for alle at udvide adgangen til Disney+ til et bredere publikum, til en lavere pris. Flere forbrugere til kunne få adgang til vores fantastiske indhold. Annoncører vil være i stand til at nå ud til et bredere publikum, og vores historiefortæller vil være i stand til at dele deres utrolige arbejde med flere fans og familier,” fortæller Kareem Daniel, bestyrelsesformand, Disney Media and Entertainment Distribution.
Ifølge Disney er beslutningen truffet på grundlag af annoncørens forespørgsler:
“Siden lanceringen har annoncører råbt på muligheden for at være en del af Disney+,” hævder Rita Ferro, President, Advertising, Disney Media and Entertainment Distribution.
Disney+ har et mål om at få mellem 230 og 260 millioner abonnenter inden udgangen af 2024. Her vil et reklamebaseret abonnement med garanti hjælpe.
Hvordan reklamerne skal integreres i tjenesten, er der endnu ingen informationer om, men amerikanerne har et mere “liberalt” forhold til reklamer end vi danskere. Derfor kan man frygte, at der vises reklamer i selve udsendelser og ikke bare mellem dem.
Kunne du finde på at tage imod tilbudet om reklamer, til gengæld for et billigere abonnement? Fortæl om dine tanker i kommentarfeltet nedenfor…