Teknologi

Disneys nye Star Wars-hotel vil gøre Westworld til virkelighed (men forhåbentlig med færre morderrobotter)

Disney åbner ambitiøst park med Star Wars-tema og løfter ved samme lejlighed sløret for verdens vildeste interaktive luksushotel, hvor gæsterne træder direkte ind i deres egen Star Wars-rolle.

Vild Star Wars-park åbner i 2019

D23 er den ultimative messe for Dineynyheder, og fordi Disney nu pgså sidder på de to største film og tv-universer, Star Wars og Marvel, så er det også årets største kilde til nyheder om disse.

 

En af de længe ventede nyheder var detaljer om det nye Star Wars-land, som nu har fået sit officielle navn Galaxy’s Edge, der åbner i henholdsvis Disneyland i Californien og Walt Disney World i Florida i 2019.

Galaxy’s Edge bliver en park i parken (der bliver bygget i det nuværende Hollywood Studios) med et areal på omkring ¾ af Tivoli i Københavns, hvor alt er gennemført Star Wars-tematiseret uden så meget som en Coca Cola-reklame eller et Starbucks-logo.

 

Verdens mest interaktive hotel

Men mere interessant, så offentliggjorde Disney også planerne om et nyt hotel i forbindelse med parken i Florida, hvor de vil tage Star Wars-temaet til usete højder. I hotellet, der endnu ikke har fået et navn eller en åbningsdato, vil gæsterne skulle iføre sig Star Wars-klædedragt og udstyr og gå ombord i et virtuelt rusmskib.

Overalt på hotellet vil vinduerne i stedet for Orlandos (kunstige) grønne arealer vise scener fra verdensrummet og den enkelte hotelgæst vil indgå i en Star Wars-historie. Det hele minder os om Westworld, som vi kender det fra HBO-serien (eller den originale film fra 1973) – men forhåbentlig er der lidt færre morderiske robotter.

Dog uden robotter (endnu)?

Disney har dog ikke givet detaljer om graden af interaktion eller hvor actionpræget hotelgæsternes eventyr bliver – og selv om Walt Disney World i forvejen er en af verdens teknologisk mest sofistikerede forlystelsesparker, så mon ikke at de forskellige rumvæsener og andre Star Wars-karakterer i hotellet vil blive spillet af mennesker (de såkaldte castmembers) og ikke robotter.

 

Disney viste konceptbilleder fra hotellet, men sagde som sagt ikke noget om åbningstidspunkt eller pris. Bob Chapek, der er direktør for Disney Parks, fortalte på D23, at der ville være oplevelser og forlystelser på hotellet til at underholde en gæst i flere dage, men ellers er detaljerne få.

Galaxy's Edge Disney Resort Galaxy's Edge Disney Resort Galaxy's Edge Disney Resort

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.