ElbilerTophistorie

Drivkraft Danmark runder 300 åbne lynladestationer

Organisationen Drivkraft Danmark, der tæller en række mindre ladeoperatører, har nu åbnet for mere end 300 lynladestationer i hele Danmark.

Det går tjept med udbygningen af ladenetværket herhjemme i disse år. I dag melder Drivkraft Danmark, at de har rundet 300 åbne offentlige lynladestationer over hele Danmark. Brancheorganisationen indeholder en række af de mindre ladeoperatører, men hverken Clever eller Tesla er med ombord.

Dog trækker store spillere som E.On, Circle K, OK og Shell op i statistikken.

 

– Det er en kæmpe milepæl, at vi allerede her i midten af 2024 kan markere, at vores medlemmer har rundet 300 lynladestationer – alle med fra 2 til 16 udtag – i hele Danmark, siger Gent Grinvalds, ansvarlig for e-mobilitet i Drivkraft Danmark.

Organisationens medlemmer har planer om at opnå næsten en fordobling i antallet af lynladere inden årets udgang. Der er nemlig allerede planlagt 255 nye lynladestationer i 2024.

 

Fælles for ladeoperatørerne i Drivkrat Danmark er, at alle stationer er offentlige og ikke kræver medlemsskab. De fungerer, groft agt, på samme måde som de gammeldags tankstationer. Medlemmerne er:

  • Allego
  • Circle K
  • DCC (Shell)
  • E.ON
  • Looad
  • Monta
  • OK
  • Q8
  • Recharge
  • Spirii
  • Uno-X
  • Zapp Mobility

Et kort over organisationens ladestationer kan ses på deres hjemmeside. Her kan man også se, hvor mange ladepunkter der er på hver af stationerne.

ChargeX Analytics meldte i maj ud, at der nu er 22.820 offentlige ladepunkter i Danmark, hvoraf de 2.980 er lynladepunkter – altså ladere, der leverer en effekt på mere end 100 kW.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.