Gadgets

Dummybilleder af iPhone 9 og iPhone X Plus lækket

Nye billeder af to dummy telefoner giver nye hints om, hvordan iPhone 9 og iPhone X Plus måske kommer til at se ud

Det nærmer sig lancering af nye iPhone modeller – Apple har en ganske stabil vane med at lancere nye telefoner i starten af September, og i månederne op til kommer der nye rygter med kortere og kortere frekvens. Her i slutningen af juli og starten af august plejer vi at vide næsten alt om de nye telefoner, og det gør sig til dels også gældende nu. Først og fremmest – vi er langt fra sikre på navnene på de kommende iPhone modeller, men vi er til gengæld efterhånden ret sikre på, at der kommer tre forskellige telefoner. For nemheds skyld kalder vi dem iPhone X, iPhone X Plus og iPhone 9.

Nye billeder af dummy telefoner

Fra nu og frem vil vi se flere og flere billeder af såkaldt “dummy telefoner” – altså telefoner, der ikke er den ægte vare, men som er produceret af producenter af tilbehør, der laver dem for at kunne lave covers osv. Tilbehørsproducenterne er som regel ret godt informeret, og derfor giver det også et hint om, hvad vi kan forvente os fra de endelige telefoner. Denne gang er billederne af en iPhone 9 og en iPhone X Plus og kommer fra Ben Geskin, som før har lækket pålidelige informationer om kommende telefoner:

 

Kun et kamera

iPhone 9 (eller hvad nu den billige udgave kommer til at hedde) bliver måske faktisk den mest interessante telefon af de tre. Den vil på overfladen ligne en iPhone X – bare lidt større end den eksisterende model der er 5,8″. iPhone 9 ser ud til at blive 6,1″ – og være udstyret med en LCD skærm og, som billederne viser, kun et enkelt kamera. iPhone X Plus derimod bliver 6,5″ og vil have et dualkamera setup som iPhone X. Uden det ekstra kamera vil iPhone 9 – ligesom iPhone 8 – ikke være i stand til at tage billeder med bokeh-effekten.

Meget billigere

Til gengæld for de kompromisser på hardware du vil finde i iPhone 9 vil du også kunne købe den en hel del billigere hvis rygterne holder stik. Lige nu ser det ud til, at den kommer til at koste 599$ – hvilket vil betyde at prisen i Danmark kommer et godt stykke på den rigtige side af 6.000 kr. Dermed tager Apple konkurrencen op med især udfordrerne fra Kina.

 

iPhone X Plus og iPhone X (i den nye udgave) får måske også mere tilforladelige priser – det lader til, at iPhone X ender på en pris der ligger i hvert fald 1.000 kr. under den nuværende model.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.