Hvordan kan man forbedre en støvsuger og gøre den “intelligent”? Engelske Dyson giver et bud med Dyson V15 Detect, der er udstyret med to interessante nye teknologier, der skal hjælpe med rengøringen. Først og fremmest er maskinen udstyret med en laser, der får støv og snavs til at lyser op, så du bedre kan se om du får det hele med. Om det så er en fordel eller bare giver dårlig samvittighed, står hen i det uvisse.
Den anden nye funktion er den såkaldte acoustic piezo sensor , der, kombineret med en ny mikroprocessor, måler indsugningen og er i stand til at bedømme både størrelsen og mængden af det snavs, der suges op.
Informationerne om snavset vises frem på den udvidede LCD-skærm, der også viser batterilevetid og forskellige støvsugemodus. Det er meget fint, men det interessante er, at informationerne også bruges til at optimere støvsugningen. Hvis Dyson V15 Detect opdager større partikler i et område (eksempelvis havregryn eller lignende), øges motorydelsen automatisk.
På skærmen kan man se mængde og størrelse på snavs. En anden fordel ved den nye model er, at antallet af “cykloner” er øget fra 14 til 15 og sugeevnen er forbedret til 230 watt. V15 afløser den hidtidige topmodel, Dyson V11’eren fra 2019. Vi har tidligere anmeldt Dyson V10 Absolute – med stor fornøjelse.
Vi har endnu ikke fået opstøvet en dansk pris på Dyson V15 Detect, men på Dyson.com sælges den for 700 dollars, hvilket svarer til knapt 4.400 kroner. Læg dertil dansk moms, så ender prisen nok på lige over 6.000 kroner.
Nej, Dyson V15 åbner ikke døren til et parallelunivers … laseren viser snavset på gulvet.