Selv om de er bedst kendt for sine poseløse støvsugere, så har engelske Dyson et ret stort katalog af produkter; fra ventilatorer over hårtørrere til lamper. I de sidste to år har firmaet udviklet på sin nye LightCycle-teknologi, der ved hjælp af Heat Pipe-teknologi lover, at lamperne kan lyse i voldsomme 60 år uden at man behøver at skifte LED-pærerne.
Det er måske nok en god overskrift, men det er i virkeligheden ikke det mest interessante ved lightCycle-projektet. Det er ambitionen om, at lamperne skal give det bedste lys på et givent tidspunkt af døgnet – og det skal naturligvis gøres automatisk. Dyson har lavet en algoritme, der ved hjælp af lokationsdata, klokkeslæt og dato løbende justerer lampernes farvetemperatur og lysstyrke i løbet af dagen.
Man kan naturligvis også vælge at bruge en af de forudprogrammerede indstillinger som: Stydy, Relax, Precision, Boost, Wake-up, Sleep og Away.
Lamperne, der har fået navnet Lightcycle task, fås i to varianter til skrivebordet og som gulvlampe. De koster henholdvis 450 pund og 650 pund (omkring 3.900 kroner og 5.600 kroner) og du kan læse mere om dem hos Dyson.
Korte facts om Dyson Lightcycle-konceptet:
- LightCycle justerer kontinuerligt farvetemperaturen og lysstyrken på basis af dagslyset i dit hjem, så du hele tiden får det bedste lys på et givent tidspunkt på dagen.
- Dyson Lightcycle-lampen fås i to varianter; en til skriveordet og en gulvlampe.
- Lampen bruger både tid, dato og geografisk placering til at beregne farvetemperaturen og lysstyrken.
- I “Away mode” vil lamperne tænde og slukke, så de emulerer at der er nogen hjemme – og forhåbentligt skræmme potentielle indbrudstyve væk.