ElbilerTophistorie

E.ON udvider ladenetværket

300 kW – så meget strøm leverer en af de 24 nye lynladere, som ladeoperatøren E.ON sætter op i løbet af 2022.

Med 3.050 solgte elbiler i august måned udgjorde elbiler hele 19 procent af det totale bilsalg. Det er den højeste andel på en kalendermåned nogensinde, og den store eksplosion vækker begejstring hos ladeoperatøren E.ON.

– Jo flere elbiler vi får på vejene, jo mere opladning har bilerne brug for. Derfor udvider vi vores ladenetværk med flere lynladere. I første omgang sætter vi 24 nye lynladere op – både på nogle motorvejsplaceringer til de mange, der krydser landet ferier og på helligdage. Men vi sætter også lynladere op i de større byer, som supplement til vores byladere, fortæller Pär Möller, Nordisk Direktør for eMobility hos E.ON.

 

Lynladerne, som sættes op i løbet af 2022, bliver placeret dér, hvor selskabet ud fra deres data kan se, at de fleste i forvejen oplader rigtig meget. Altså der, hvor behovet for hurtig opladning lige nu er størst.

Udvidelsen er den første af mange, loves det. Sideløbende med lynladerne kommer også flere byladere op på E.ONs netværk.

 

– Vi står klar med både by- og lynladere, der er parate til at blive sat op, så lige nu er det mest et spørgsmål til at finde pladser, hvor vi kan sætte ladestanderne op og få tilført strøm til installationen hurtigt. Disse 24 lynladere er bare første bølge af en større udvidelse, afslutter Pär Möller.

E.ONs ladenetværk er et af landets største og omfatter mere end 1.600 offentlige ladepunkter – deriblandt hurtig- og lynladere langs motorvejene og ved knudepunkter. Derudover har selskabet installeret flere tusinde ladere hos private og hos virksomheder.

Fakta:

  • De 24 nye lynladestandere er primært en udvidelse af det eksisterende ladenetværk. De sættes op på placeringer langs motorvejen og i større byer.
  • Lynladestanderne kan lade med en effekt på op til 300kW.
  • Lynladestanderne kommer med to udtag med stikstandarden CCS, så to biler kan lade op samtidig. Hvis to biler lader op samtidig, deles de om effekten på 300 kW.
  • Al energi, som sælges gennem E.ONs offentlige ladestandere, er certificeret grøn strøm fra vindkraft.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.