Gaming

EA klar med ny udvidelse til The Sims: The Sims 4 – Seasons

The Sims 4 - Seasons byder på masser af vejroplevelser for de små digitale mennesker.

The Sims er et af verdens største spil mærker – og de små simmere er for hver generation af spillet blevet mere og mere livagtige, ligesom den verden de lever i bliver mere og mere avanceret. Nu udvider EA der står bag spillet igen – denne gang er det med The Sims 4 – Seasons der tilføjer årstider til den digitale verden.

Nye aktiviteter

De fire årstider betyder, at simmerne vil kunne lave ting der er specifikke for hver årstid – eksempelvis stå på ski og køre på kælk om vinteren. Ifølge EA vil de endda kunne opleve verden forskelligt alt efter årstiden, så du må forberede dig på, at dine simmere vil kunne få en solid vinterdepression.

 

Inkluderer højtider

Udover at vejret vil skifte i spillet, vil der også være højtider på menuen. Nu kan dine simmere altså fejre jul og nytår. Der er masser af nye muligheder for at dekorere huset til højtiden, så du kan finde din indre Gertud Sand frem og give den fuld gas med den store kasse med julepynt. I bedste Sim-stil hedder det naturligvis ikke jul, men Vinterfest, ligesom eksempelvis Valentines er omdøbt til “Lovefest”.

The Sims 4 – Seasons er ude til PC og Mac d. 22 juni. Du kan læse mere om spillet her.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.