ElbilerTophistorie

Elbilbatterier holder op til 40 procent længere end antaget

En ny undersøgelse fra Stanford afslører, at elbilbatterier holder langt længere end hidtil troet – helt op til 300.000 ekstra kilometer. Det kan ændre spillet for skeptiske bilkøbere.

Nogle danskere har stadig deres betænkeligheder, når snakken falder på elbiler – og en af de største bekymringer handler om batteriets levetid. Men nu viser en endnu en undersøgelse, denne gang fra Stanford University, at den frygt måske er langt overdrevet.

Forskningen, som netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Energy, peger nemlig på, at elbilbatterier i praksis kan holde op mod 40 procent længere end hidtil antaget. Det svarer til omkring 300.000 kilometers ekstra levetid – og det kan være en gamechanger for elbilskeptikere.

 

Det, der gør undersøgelsen særlig interessant, er, at forskerne har testet batterierne under forhold, der minder om daglig kørsel: acceleration, opbremsning, køkørsel og længere pauser – altså præcis sådan som de fleste af os bruger vores biler.

I modsætning til traditionelle laboratorietests, hvor batterier aflades og oplades i et konstant tempo, har Stanford-holdet simuleret realistisk kørsel. Og resultaterne var overraskende: Jo mere realistisk testen var, desto længere holdt batterierne.

 

“Det viser sig, at de hårde accelerationer, som mange troede var skadelige, faktisk kan være med til at bremse nedbrydningen,” udtaler en af forskerne bag studiet.

Forbrugernes frygt lever stadig

På trods af de lovende tal er batteriets levetid stadig en stor barriere for mange potentielle elbilkøbere. En undersøgelse fra det britiske forsikringsselskab AXA viser, at 37 procent af de, der fravælger elbiler, angiver netop bekymring over batteriets holdbarhed som en hovedårsag. Og endnu værre: Hele 62 procent af dem, der ikke vil købe en brugt elbil, peger på samme bekymring.

Men meget tyder altså på, at denne frygt bygger på myter og misforståelser. Mange tror, at elbilbatterier opfører sig som batteriet i en smartphone – men det er langt fra tilfældet.

 

Ifølge andre undersøgelser, bl.a. fra den canadiske flådestyringsspecialist Geotab, nedbrydes moderne elbilbatterier kun med cirka 1,8 procent om året. Det er et markant fald fra 2,3 procent i 2019 – og det betyder i praksis, at batterierne kan holde i over 20 år.

For at dæmpe bekymringerne arbejder EU nu på at indføre standardiserede battericertifikater, som skal dokumentere batteriets sundhed – lidt ligesom en bil med fuld servicebog.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.