ElbilerTophistorie

Elbilejere er mere tilfredse end ejere af benzin- og dieselbiler

Ny undersøgelse viser større tilfredshed blandt elbilsejere end blandt både hybrid- og benzin/dieselbilsejere.

En undersøgelse blandt brugerne af appen Zap-Map viser at elbilejere generelt er mere end almindeligt tilfredse med at køre elbil – og at stort set ingen overvejer at gå tilbage til benzin- eller dieselbiler. 2.000 elbilejere blev igennem appen inviteret til at deltage i undersøgelsen, der viste at hele 91% slet ikke ville overveje en benzinbil igen. 8 procent sagde “ved ikke” og kun en enkelt procent overvejede at gå tilbage til forbrændingsmotoren.

“Resultatet er klart bevis på det fundamentage skift der sker hen imod miljøvenlige biler. I undersøgelsen, der blev lavet i november 2020 med over 2.000 respondenter, sagde 91% “nej tak” til at erstatte deres elbil med en benzin- eller dieselbil, og i den helt modsatte ende var det mindre end 1% der ville tilbage til flydende brændstof. 9% sagde, at de ikke var sikre,” lyder det i undersøgelsens konklusion.

 

Elbilejere mere tilfredse end ejere af plug-in hybrider

Interessant nok er ejerne af rene elbiler ifølge undersøgelsen mere tilfredse end ejerne af plug-in hybrider – og begge er mere tilfredse end ejerne af benzinbiler.

“73% af respondenterne var førstegangskøbere af elbiler, og 52% af dem har købt elbilen indenfor det seneste år. Tilfredsheden var betydeligt større for både elbilejere og hybridejere end for benzin- og dieselbilejere – blandt ejere af rene elbiler var tilfredsheden 91%, imod 84% hos plug-in hybrider og 72% hos ejere af benzin- og dieselejere,” skriver Zap-Map i konklusionen.

 

VW ID.3 scorer højst tilfredshed

Blandt elbilerne er der ingen tvivl om, hvem der er mest tilfredse, for især tre biler skiller sig ud: ID.3 og Tesla Model 3 og Kia e-Niro. ID.3 får en tilfredshedsscore på hele 100%, hvor Model 3 og e-Niro får 96%. Det skal naturligvis tages med, at ID.3 ejerne for de flestes vedkommende stadigvæk er “nygifte” med deres bil, og derfor måske har en tendens til at være mere tilfredse. (Omend vi også er ret tilfredse med ID.3 – se vores videoanmeldelse af bilen her.)

En af grundlæggerne, Melanie Shufflebotham, er ikke overrasket over resultatet:

“Vores seneste undersøgelse viser den stærke og vedvarende tilfredshed ved at skifte til en miljøvenlig bil. For hvert år bliver vores undersøgelse mere og mere entydig – endda i et år som 2020,” siger hun om undersøgelsen.

 

[socialpoll id=”2712627″]

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.