ElbilerTophistorie

Elbilen fortsatte dominansen i august

Igen i august var elbilen den mest populære i Danmark. Mere end halvdelen af alle nyregistrerede biler kørte på el.

Siden maj måned har elbilen domineret nybilsalget i Danmark. Således også i august måned, hvor der blev sat ny rekord. Hele 55 procent af alle nyregistrerede biler var elbiler. Det viser de seneste tal fra bilstatistik.dk.

Dermed var elbilens andel af nyregistreringer hele 20 procentpoint højere i august end i januar måned.

 

Der rullede 7.050 nye elektriske køretøjer ud på vejene, hvilket svarer til en stigning på 48 procent sammenlignet med august sidste år.

Elbilen er dog sandsynligvis endnu mere dominerende herhjemme, hvis man tæller registreringer af brugtimporten med. Disse tal er endnu ikke tilgængelige for august måned, men i juli betød de, at to ud af tre biler, der blev indregistreret herhjemme, kørte på el.

 

Hos Mobility Danmark, der er brancheorganisation for blandt andet bilproducenter, bilimportører og  ladeoperatører, forventer man at udviklingen vil fortsætte. Ikke mindst på grundlag af de kommende nulemissionszoner, som man bl.a. har vedtaget i Århus.

– Vi er nået til et punkt, hvor mere end halvdelen af de nye biler i Danmark kører på el, og det er godt nyt for den grønne omstilling. Vi forventer at udviklingen snart tager endnu et hop, når kommunerne får mulighed for at indføre nulemissionszoner, siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Den mest populære nye bil hjerhjemme i august måned var Skoda Enyaq iV, forfulgt at Tesla Model Y. Bare tre af bilerne på listen over de 10 mest solgte, kører på andet end el. Her er listen:

 

#ModelAntal
1Skoda Enyaq iV670
2Tesla Model Y572
3Volkswagen T-Roc510
4Volkswagen ID.4503
5Audi Q4 e-tron386
6Volkswagen ID.3357
7Mercedes EQA333
8BMW 3'er266
9Tesla Model 3239
10Audi Q2236
(Kilde: Bilstatistik.dk)

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.