Her en en elbil, der altid får dig hurtigst over efter rødt lys. Den kroatisk byggede Rimac Nevera kan accelerere fra 0 til 100 km/t på under to sekunder – og rammer 200 km/t på bare 4,42 sekunder. Det er væsentligt hurtigere end Tesla Model S Plaid, der skal bruge henholdsvis 2,1 og 6,1 sekunder på at opnå samme hastighed.
Monsteret har hele 1.914 heste i stalden og leverer et moment på 2.339 Nm. For nyligt tog producenten bilen med på testbanen i Papenburg , Tyskland, hvor den slog 23 fart- og bremserekorder på en enkelt dag.
Helt konkret tog det Rimac Nevera enten 1,81 eller 1,82 sekunder, at accelerere fra 0-100, alt efter hvilket af de to målesystemer, man spørger. På bare 8,85 sekunder havde bilen accelereret fra 0-200 km/t OG bremset helt ned igen.
Bilens topfart er på 412 km/t. Dermed kunne Nevera sætte en rekord, som ikke mange biler kan, nemlig acceleration fra 0-400 km/t på 21,32 sekunder. Nedbremsning til 0 fra de 400 tog bare 8,62 sekunder, så 0-400-0 km/t blev klaret på 29,94 sekunder.
Dermed slog Rimac Nevera en rekord på 31,49 sekunder, som blev sat af Koenigsegg Regera i samme disciplin tilbage i 2019.
Rekorderne … Herunder en tabel med de 23 rekorder, som blev sat på banen i Papenburg. Racelogic og Dewesoft er to forskellige målemetoder.
Tests Racelogic (seconds) Dewesoft (seconds) 0-60 mph 1.74 1.74 0-100 km/h 1.82 1.81 0-200 km/h 4.42 4.42 0-300 km/h 9.23 9.22 0-400 km/h 21.32 21.31 100-200 km/h 2.59 2.59 200-300 km/h 4.81 4.79 200-250 km/h 2.00 2.00 0-100-0 km/h 4.03 3.99 0-200-0 km/h 8.85 8.86 0-300-0 km/h 15.68 15.70 0-400-0 km/h 29.94 29.93 1/4 mile 8.26 8.25 1/8 mile 5.46 5.44 1/2 mile 12.82 12.83 Standing mile 20.62 20.59 0-100 mph 3.23 3.21 0-120 mph 4.19 4.19 0-130 mph 4.74 4.75 0-250 mph 21.89 21.86 60-130 mph 2.99 2.99 0-200 mph 10.86 10.86
Og sidder du nu og tænker på bilens tekniske bestykning, så har den et litium-mangan-nikkel batteri på 120 kWh. Den har en ladeeffekt på 500 kW. Der sidder en motor på hvert hjul og luftmodstandskoefficienten er angivet til 0,3 Cd. Altså ringere end Mercedes EQS, der har en koefficient på 0,2 Cd.
Herunder en video fra Rimac Neveras festlige dag på testbanen.