El-bilen Sony Vision-S er tættere på at gå fra prototype til en bil, der kan købes. El-bilen Sony Vision-S blev præsenteret for nærmest præcis et år siden på CES 2020. I den forbindelse kaldte Sony det for et showcase-projekt, der mest gik ud på at vise teknologi frem for bilproducenter. Siden da har Sony tilsyneladende ændret perspektiv. Nu ser det i hvert fald ud til, at el-bilen er kommet et skrift nærmere på at have en fremtid hos almindelige forbrugere.
El-bil på offentlig vej Det skete, da Sony i december prøvekørte Vision-S på offentlig vej i Østrig. Af optagelserne fremgår det, at Vision-S er blevet udviklet en del, siden den første præsentation i Las Vegas. Den oprindelige model var en level 2 selvkørende bil. Men at der var planer om at forbedre el-bilens egenskaber på dette område i løbet af året.
Det skulle efter sigende være blevet virkelighed nu, hvor Sony Vision-S har taget et stort skidt fra prototype til færdigt produkt. Til gengæld forlyder er ikke noget om, at der er ændret på motorkraften i forhold til prototypen. Det vil sige, at Vision-S har to 200 kW motorer, som gør den i stand til at accelerere fra 0-100 km/t på 4,8 sekunder. Det vil sige, at den er noget langsommere end fx Tesla Model S, som klarer accelerationen fra 0-100 km/t på blot 2,8 sekunder. Det forlyder i øvrigt, at Teslas topmodel snart kommer i en ny version med opdateret design .
Filmet med ny drone Optagelserne af Sony Vision-S er lavet i et smukt snedækket landskab i Østrig. Der er i øvrigt lavet med Sonys temmeligt hypede nye Airpeak-drone. I videoen får man et kort glimt af dronen, som netop er blevet præsenteret på CES 2021. Airpeak har fire rotorer og to støtteben, som bliver hævet op, når den letter.