ElbilerTophistorie

Elbiler skal oplades mens de kører over Øresundsbroen

Øresundsbroen skal have en "elektrisk vejbane" så elbiler kan lade op, mens de kører over broen.

Øresundsbroen, Lunds Universitet og selskabet Elonroad er gået sammen med det formål at skabe en “elektrisk vejbane” på broen, der adskiller Danmark og Sverige. På den elektriske vej skal køretøjets batterier oplades under kørslen. Erhvervstrafik undgår dermed dyre stop for opladning ved ladestandere og batteristørrelsen kan skrumpes. Det skriver SVT Nyheter.

Øresundsbroen er specielt velegnet til en elektrisk vej, mener Mats Alaküla, der er professor ved Lunds Universitet.

 

– Elveje er faktisk velegnet til energiforsyning af elbiler overalt, hvor der er meget trafik, og det er tilfældet på Øresundsbroen. Analyse af trafikstrømmene har også vist, at meget af trafikken på Øresundsbroen er regional. Den bevæger sig mellem områderne tæt på broen på hver side, siger Mats Alaküla.

For Øresundsbroen handler det om at leve op til visionen om at blive verdens mest bæredygtige bro. Energien kunne hentes fra solpaneler, der sættes op på den kunstige ø Peberholm.

 

Målet er at indlede et samarbejde med virksomheder med regional tilknytning, der jævnligt benytter broen.

Han mener at 8,5 kilometer elvej på broen vil være tilstrækkeligt til at gøre det rentabelt for eksempel lokale transportfirmaer at skifte til elektriske lastbiler. En investering, der vil koste cirka 13 millioner kroner pr. kilometer – altså omkring beskedne 111 millioner kroner.

– Teknologien findes, og den er moden nok, siger Alaküla til SVT Nyheter.

 

Hvis det lykkes trioen at få installeret Elonroad-teknologien på Øresundsbroen vil det dog ikke umiddelbart komme almindelige elbilister til gode. Det kræver nemlig naturligvis også, at de enkelte elbiler understøtter den trådløse ladeteknologi.

Mere om trådløs opladning af elbiler:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.