ElbilerTophistorie

Elbiler vil længe være dyrere end fossilbiler

Der går lang tid før elbiler falder så meget i pris, at de kommer på niveau med benzin- og dieselbiler, mener udviklingschefen fra Mercedes.

En af de parametre, der er med til at bremse omstillingen til elbiler, er prisen. Elbiler har højere prislap end fossilbiler og det ændres der ikke på lige med det samme, mener udviklingschefen hos Mercedes. Tværtimod har chip- og råstofmangel den seneste tid fået priserne på elbiler til at stige.

I et interview med Road & Track siger Markus Schäfer, at der skal et gennembrud i batteriteknologi til, før prisen for alvor kommer nedad.

 

– For at elbiler skal kunne konkurrere mod fossilbiler på prisen, skal batteriprisen ned på 50 dollars per kilowatt-time. Det er endnu meget langt væk. Jeg ser det slet ikke ske med den batterikemi, vi bruger i dag, siger Schäfer.

Den batteriteknologi, der skal til for at reducere omkostningerne, findes enten i udviklingslaboratoriet eller slet ikke, ifølge Markus Schäfer. Først skal bilfabrikanterne vælge en passende teknologi og derefter skal den testes og evalueres i lang tid.

 

Stordriftsfordele ved produktion af batterier og nye teknologiske landvindinger har i en periode fået kilowatt-prisen til at falde. Men efterspørgslen stiger fortsat og skalaen udgør efterhånden en udfordring. Selv om der er rigeligt med lithium på Jorden, kan det simpelthen ikke udvindes hurtigt nok til at følge med efterspørgslen.

– Jeg vil sige, at vi vil have modvind på råvaresiden i et stykke tid, siger Schäfer.

Selv om elbiler er dyrere end fossilbiler i indkøb, viser alle undersøgelser, at elbiler typisk er langt billigere på sigt, da de løbende udgifter for at eje bilen er lavere.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.