Google Maps vil i de kommende måneder blive opdateret med nye funktioner, der skal hjælpe elbilsejere. Det fortalte Google onsdag, på et pressemøde i Paris. De nye funktioner drives af kunstig intelligens og skal gøre det “nemmere at køre elbil”.
– Efterhånden som vi ser flere bilister omfavne elektriske køretøjer, lancerer vi nye kortfunktioner til elbiler for at sikre, at du har nok opladning, uanset hvor du er på vej hen, sagde Chris Phillips, der leder Google Maps-afdelingen.
De avancerede funktioner vil blandt andet bruge kunstig intelligens til at finde nærliggende ladestationer, inklusive butikker, der tilbyder opladning. Det inkluderer også et søgefilter til lynladere, som skal hjælpe bilen med at lade og komme i gang igen “på mindre end 40 minutter”.
Få foreslået ladestop for kortere ture. Få oversigt over butiker med lademuligheder, Find ladestationer med lynladere. Allerede i december sidste år blev en del af de nye funktioner tilføjet til Maps app’en på smartphones. Men inden for de næste måneder vil de også ramme de elbiler, der er baseret på Android Automotive. Herhjemme drejer det sig om elbiler fra Renault, Polestar og Volvo.
Læs også: Google gør det nemmere at finde ladestationer .
Google skriver om de nye funktioner Tilføjelse af ladestop til kortere ture: På enhver tur, der kræver et ladestop, vil Maps foreslå det bedste stop baseret på faktorer som den aktuelle trafik, dit ladeniveau og forventet energiforbrug. Nu kan du bekymre dig mindre om at huske at oplade, uanset hvor du er på vej hen. Og hvis du ikke vil besøge netop den station, kan du nemt skifte den ud med en anden med blot et par tryk. Meget hurtige ladestationer: Det ‘meget hurtige’ ladefilter hjælper dig med nemt at finde stationer, der har opladere på 150 kilowatt eller højere. For mange biler kan dette give dig nok strøm til at fylde op og komme tilbage på vejen på mindre end 40 minutter. Ladestationer i søgeresultater: Vi viser dig også i søgeresultater, når eksempelvis et supermarked har ladestationer på stedet. Så hvis du er på vej til at hente dagligvarer, kan du nemmere vælge en butik, der også gør det muligt at oplade din bil. Læs eventuelt mere om udmeldingen hos Google .