Elbilsalget herhjemme er mildest talt farvet af Teslas prisnedsættelser. Salget af Tesla-elbiler er næsten femdoblet siden de satte priserne ned i januar måned og det går hårdt ud over konkurrenterne. Specielt Ford, Polestar, Skoda og Volkswagen må se sig ramt, mens dyre(re) mærker som Mercedes og BMW ikke ser ud til at tage nær så mange tæsk.
I de seneste fem måneder op til Teslas prisnedsættelser blev der indregistreret hele 3.453 Volkswagen-elbiler. I de fem måneder siden prisnedsættelserne er der bare blevet indregistreret 1.993 VW-elbiler.
Ford fik indregistreret mere end 1.200 biler sidste år. I år er tallet indtil videre på bare 116. Salget af Polestar 2 er også stoppet op; sidste år blev der solgt 1.480, i år er der kommet blot 410 nye til. Det skyldes dog sandsynligvis også, at der for nyligt er kommet et facelift af modellen.
Derimod er salget af Teslaer steget markant, siden prisnedsættelserne. I perioden fra august til december sidste år, blev der indregistreret 1.580 Teslaer. I årets første fem måneder er der indtil videre kommet 7.588 nye Teslaer på de danske veje. Det er næsten en femdobling.
[infogram id=”c42ecf20-6080-4fcf-b51b-a3374ecc3f60″ prefix=”UtV” format=”interactive” title=”Produceter”]
I perioden fra 1. januar til 31. maj har Tesla haft en markedsandel herhjemme på absurde 38,3 procent. Volkswagen sidder på 10 procent, mens BMW napper tredjepladsen med 5,8 procent.
Sidste år (2022) havde Volkswagen en markedsandel på 15,5 procent, mens Tesla på andenpladsen havde en anden på 10,4 procent.
Herunder en oversigt over de mest solgte elbiler i henholdsvis maj måned og hele året.
Top 10 maj måned # Model Antal 1 Tesla Model Y 1.164 2 Tesla Model 3 252 3 Volkswagen ID.4 235 4 Audi Q4 e-tron 232 5 Skoda Enyaq iV 203 6 Volvo XC40 201 7 Toyota bZ4X 174 8 BMW i4 160 9 Renault Megane E-Tech 144 10 Kia EV6 122
Baseret på nyregistreringer. Kilde: Bilstatistik.dk . Top 10 i år (januar til og med maj) # Model Antal 1 Tesla Model Y 6.491 2 Volkswagen ID.4 1.024 3 Tesla Model 3 1.022 4 Audi Q4 e-tron 891 5 Volvo XC40 786 6 Skoda Enyaq iV 683 7 Renault Megane E-Tech 656 8 BMW i4 521 9 Cupra Born 467 10 Hyundai Ioniq 5 452
Baseret på nyregistreringer. Kilde: Bilstatistik.dk .