Der er åbenbart en decideret elcykel-trend på direktionsgagen hos de klassiske motorcykelproducenter. Forleden meldte engelske Triumph Motorcyckles sig ind i klubben, sammen med Harley-Davidson, der forlængst har vist sine elektriske cykler frem . Men hvor cyklerne fra Harley har et yderst moderne design, så er Triumph Trekker GT ganske nedtonet.
Cyklen får kræfter fra en Shimano E6100 centermotor, der på papiret leverer 250 watt, men nok nærmere peaker på omkring 500 watt. Det integrerede batteri er også fra Shimano og har en kapacitet på 504 watt-timer. Det omsætter Triumph til en rækkevidde på lækre 150 kilometer. Men den rækkevide er naturligvis betinget af kørestil.
Af andre lækkerier på Trekker GT kan nævnes: Shimano Deore M600 hydrauliske skivebremser, Selle Royal Vivo saddel og en forgaffel af typen RockShox Paragon. Den har indbygget støddæmpere med en gang på 65 millimeter. Rigeligt til kantsten og huler i asfalten i byerne, hvor cyklen er beregnet til at blive brugt.
Som komponenterne indikerer, er Triumph Trekker GT ikke nogen billig elcykel. Priserne begynder ved knapt 25.000 danske kroner. Så får du til gengæld ogå lov at køre med det ikoniske Triumph-logo over forgaflen.
Cyklen burde sat til salg i hele Europa (pånær Tyskland og Østrig), men den fremgår i skrivende stund endnu ikke af Triumps nordiske hjemmeside. Der er dog masser af informationer på den engelske ditto .
Her en række billeder af vidunderet (klik for større):