Electrolux er gået i gang med at tilbagekalde en række udvalgte ledningsfrie støvsugere. De kan ifølge firmaet udgøre et sikkerhedsproblem og ejere anmodes om “straks at stoppe med at bruge apparatet”.
Problemer er en specifik komponent, der kan forårsage overophedning med det resultat at batteriet kan bryde i brand. “Overophedningen betragtes som en alvorlig risiko, der kan resultere i, at en brand kan sprede sig til tilstødende brændbart materiale”, skriver selskabet.
Ifølge Electrolux sker overophedning kun når støvsugeren bruges, ikke ved opladning eller i dvaletilstand.
Firmaet fortæller yderligere at drejer sig Pure F9-modelen med udvalgte serienumre. De har lavet en PDF (åbnes i nyt vindue) hvor man kan se, hvilke serienumre der er berørt. Så kan man tjekke, om man har en risikabel model derhjemme. Du finder disse oplysninger på en mærkat bag cyklonenheden på støvsugeren.
“Hvis du ejer et produkt med de respektive serienumre/produktnumre, skal du straks stoppe med at bruge apparatet, holde det ude af ladestationen og tage ladestationens stik ud af stikkontakten i væggen,” skriver selskabet.
– Der er ikke anmeldt personskade eller boligskader som følge af fejlen, og der er kun anmeldt ét tilfælde, hvor det er sket i de nordiske lande. Vores kunders sikkerhed er altid første prioritet, og vi tager denne sag alvorligt. Derfor har vi besluttet straks at tilbagekalde alle berørte produkter, skriver Alexander Pierrou. Han er general manager i Electrolux Nordics.
Hvis din støvsuger har pågældende model- og produktnummer (PNC) inden for ovenstående serienummerområde (SN), og du endnu ikke er blevet kontaktet af Electrolux kundeservice, bedes du ringe til Electrolux kundeservice.
Produkter med andre serienumre inden for Electrolux Pure F9-serien er ikke påvirket. Andre Electrolux-produkter, inklusiv andre støvsugermodeller, er heller ikke påvirket.