Brugte biler har længe været et kæmpe marked af diverse mærker og muligheder. Og nu skal markedet også til at vænne sig til at blive oversvømmet af brugte elbiler.
For udviklingen går hurtigt og folks købelyst og forbrugerevner er ikke blevet mindre med årene.
Men hvis man skal kigge på brugte elbiler, er der nogle få andre ting man skal tænke over, end hvis man køber en almindelig brugt bil. Blandt andet er elbilerne midt i en brydningstid, hvor udviklingen går hurtigt.
Umiddelbart kunne det betyde, at man endte op med at købe en bil, der hurtigt blev forældet og derved svær at sælge igen.
Men dagens gæst, Jan Lang fra Bilbasen, er ekspert i brugte biler og ved lige hvad du skal lede efter. Han er ikke i tvivl – at købe en brugt elbil er en rigtig god idé. En idé du kan spare penge på og som kan vise sig i sidste ende at være givtigt for alle parter.
Lyt selv med og hør Jans gode råd.
I dette afsnit kører vi i kongen af brugt elbil, og desuden en af de mest solgte elbiler på det danske marked, den uovertrufne og megapopulære, Tesla Model 3.
Det sjette afsnit af Elektrisk er tilgængelig nu og kan findes herunder – og på Spotify, Apple Podcast og Google Podcasts.