Elbiler

Elon Musk: Konkurrenterne har ingen sjæl

Elon Musk kritiserer konkurrenterne der ifølge ham stadig ikke har indhentet Model S - 10 år efter den kom på gaden.

2009 var året hvor Tesla lancerede den første Model S. Dengang troede kun de færreste “konventionelle” bilproducenter på at den amerikanske opkompling kunne få en reel markedsandel – efterfølgende har Tesla langsomt, men sikkert, hugget deres navn ind i bevidstheden hos forbrugerne. Her, seks år senere, har konkurrenterne stadig ikke indhentet Model S – hvilket er eksemplificeret i det faktum, at Motortrend gjorde Model S i 2013 udgaven til Årets Bil 2019. Efterfølgende har Tesla forbedret bilen ad flere omgange, og samtidig lanceret både Model X og Model 3 – hvor især den sidste er blevet en umiddelbar og enorm succes. Hvad er forklaringen på Teslas succes? Elon Musk har selv en forklaring.

Ingen sjæl

I et interview med Motortrend undrer den karismatiske og kontroversielle CEO over, at konkurrenterne stadig ikke har indhentet den amerikanske udfordrer – på trods af væsentlig flere resurser:
“Jeg ville virkelig have troet, at vi efter tre år eller noget i den stil ville have set noget, der var bedre end Model S,” siger Musk til bilmagasinet.

 

Musk mener, at konkurrenternes største problem er, at de bygger biler efter et Excel-ark – ikke af kærlighed. “De bygger alle de her biler, der ikke har nogen sjæl og intet hjerte – og kan så ikke forstå, at folk ikke bliver forelskede i dem. Men hvorfor skulle de?”

Lys fremtid

Elon Musk ser heller ikke mørkt på fremtiden – tvært imod:

 

“Vi har et virkelig spændende line-up – vi har både Tesla Semi’en, den nye Roadster og senere på året kan vi forhåbentlig afsløre den nye Pickup truck, ligesom vi vil se Model Y gå i produktion. Generelt har vi dog brug for at forbedre batteriteknologien og gøre bilerne billigere – og så selvfølgelig selvkørende teknologi. Men altså ikke uden hjerte og sjæl,” siger Elon Musk.

Musk forventer stadig, at Tesla har fuldstændigt selvkørende biler indenfor ganske kort tid.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.