TeknologiTophistorie

Elon Musk omdøber Twitter og slår fuglen ihjel

Internetadressen X.com peger allerede på Twitter, og snart forsvinder den ikoniske fugl også fra tjenesten.

Elon Musk har sagt det ved flere lejligheder; at han har noget med bogstavet ‘X’. Nu lader det til at han vil omdøbe Twitter til netop X. I weekenden sendte han en serie tweets om det forstående navneskifte. Han har endog skiftet sit profilbillede til det, der ligner et nyt logo.

I sine weekend-teens fortalte han, at den blå Twitter-fugl med tiden vil blive udfaset helt. Han opfordrede også sine følgere til at tweete passende logoer, hvor X’et indgår. Hvilket har resulteret i en syndflod af forslag.

 

Det lader dog til, at Musk har forelsket sig i nedenstående, som er tweetet af Sawyer Merritt. I hvert fald har Musk fastgjort tweetet øverst på sin konto.

Hvis man besøger webstedet x.com, bliver man allerede sendt videre til Twitter. Men præcis hvornår skiftet sker, er endnu uvist. Men i weekendens tweet-marathom lovede Musk, at det kunne ske med timers varsel, når et passende logo var fundet.

Elon Musk overtog Twitter i oktober sidste år og allerede få uger efter svingede han leen over en stor del af medarbejderne. Det sociale netværk kørte – og kører med underskud – og Musk har ved flere lejligheder sagt, at det simpelthen er truet på eksistensen. Det samme har han i øvrigt sagt om rumselskabet SpaceX.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.