TeknologiTophistorie

Elon Musk vil bygge verdens største supercomputer

'Gigafactory of Compute' skal være fire gange kraftigere end nogen eksisterende supercomputer.

Elon Musk har afsløret planer om at bygge en ny stor supercomputer, der skal baseres på intet mindre end 100.000 Nvidia H100-chips. Det er fire gange større end de største GPU-klynger, der eksisterer i dag, skriver mediet The Information.

Musk kalder supercomputeren for Gigafactory of Compute, den skal bygges af hans egen AI-startup xAI og skal stå klar til brug i efteråret 2025. xAI står bag chatbotten Grok, der blev lanceret som en konkurrent til OpenAI i november sidste år.

 

“For at gøre chatbotten mere intelligent, har han for nylig fortalt investorer, at xAI planlægger at samle alle disse chips i en enkelt, massiv computer – eller hvad han kalder en ‘gigafactory of computing’,” skriver The Information.

I en præsentation til investorer tidligere i maj forpligtede Musk sig til at have sin supercomputer klar i efteråret 2025 og tog personligt ansvar for, at tidsplanen overholdes.

 

Læs mere: Elon Musk har lanceret chatbotten Grok.

Tidligere i år afslørede Musk, at træning af Grok 2-modellen krævede omkring 20.000 Nvidia H100 GPU’er, og fremtidige modeller som Grok 3 vil have brug for 100.000 Nvidia H100-chips.

Elon Musk har et mildest talt ambivalent forhold til kunstig intelligens. I 2015 var han med til at starte OpenAI, men forlod selskabet tre år senere. I marts sidste år skrev han, sammen en stribe andre tech-kendisser, under på et blev, hvori de bad om at man satte AI-udviklingen på pause i et halvt år.

 

I brevet blev kunstig intelligens kaldt for en fare for menneskeheden. Men præcis samtidig, i marts 2023, stiftede han sin egen AI-startup xAI.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.