Teknologi

Elprisen er den højeste i 7 år

Den varme og vindfattige sommer er skyld i de højeste elpriser i syv år – 70 procent højere end på samme tid sidste år.

Det kan godt betale sig at putte lidt ekstra i opvaskeren inden den sættes i gang. Eller at tørre underbukserne på stativ i stedet for at bruge tørretumbleren. I øjeblikket har vi nemlig de højeste elpriser i syv år, skriver finans.dk. Årsagen er en uheldig kombination af manglende blæst i sommerperioden til at drive vindmøllerne og manglende regn i Norge og Sverige til at drive vandkraftværkerne.

Fredag runder den rå elpris 51,9 øre inklusive moms for en kilowatt-time (kWh). Til sammenligning lå prisen sidste år på samme tid på bare 30,4 øre for en kilowatt-time. Det er en stigning på 70 procent. I det hele taget tegner 2018 til at ende med den højeste gennemsnitlige elpris siden 2011, hvor priserne toppede med 45,4 øre per kilowatt-time.

 

Den gennemsnitlige pris per kWh ligger i 2018 på 32,9 øre, viser markedstal fra den nordiske elbørs Nord Pool. I 2015 var prisen nede på bare 22,1 øre per kWh.

For en gennemsnitlig dansk husstand betyder den højere elpris en ekstraregning på 500 kroner – men der er nok et par af iNPUTs læsere, der har højere strømforbrug end gennemsnittet …

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.