TeknologiTophistorie

Endelig: Apple klar med “Apple Intelligence”

Apple Intelligence er Apples bud på AI - med en meget klogere Siri

På WWDC har Apple netop lanceret deres svar på alt det, der samlet kaldes AI hos alle de andre producenter. Og som altid har Apple sit eget navn til det nye system: Apple Intelligence.

Ligesom konkurrenterne har Apple nu bygget en LLM – Large Language Model ind i en hel bunke apps på alle deres platforme – hvad enten det er iOS, iPadOS og MacOS, som alle netop er blevet opdateret.

 

Du kan for eksempel automatisk lave et automatisk billede af dine venner – for at sige tillykke med fødselsdagen – hvor vennen er omringet af balloner eller hvor vedkommende puster lys ud.

Lokalt på din enhed

Apple gør en dyd ud af, at de fleste af beregningerne i Apple Intelligence foregår lokalt på din enhed. På den måde deler du ikke noget med Apple, og intet bliver sendt til skyen. Eller rettere – du kan godt bruge Apples tjenester i skyen, men alt foregår så via en privat version af serversoftwaren på servere der er specielt designet, og ifølge Apple bliver KUN det der er nødvendigt sendt til og fra serverne. Apple siger selv, at de aldrig kan se noget af det, du har sendt til og fra skyen.

 

Siri bliver (endelig) meget klogere

Siri er blevet betydeligt klogere – for eksempel er den ikke længere nær så “kræsen” med at du siger alt i den helt perfekte rækkefølge og hastighed. Den kan for eksempel godt forstå det selv om du retter dig selv undervejs. Den er også blevet bedre til at forstå kontekst, så hvis du fortsætter en samtale om et emne du har spurgt om, vil den forstå det og fortsætte samtalen.

Siri kan samle forskellige informationer – for eksempel kan du spørge den, “hvornår ankommer min mor til lufthavnen?”. Så kigger Siri i dine mails for at finde din mors reservation og sammenholder den med live flyinformationer.

Siri kan nu også tage fat i ChatGPT 4.o for at få informationer – Siri vil hver gang bede om lov til at spørge ChatGPT om det er okay at sende dine informationer til tjenesten. Det er også gratis at bruge ChatGPT – og har du en betalt konto hos ChatGPT kan du også bruge betalte funktioner. Integrationen med ChatGPT kommer i løbet af efteråret – formentlig i forbindelse med lanceringen af de kommende iPhones.

 

Apple siger, at de over det næste år vil gøre Siri betydeligt klogere igennem flere forskellige opdateringer.

Apple Intelligence er gratis og kommer med iOS 18, iPadOS 18 og MacOS Saqoia.

Indtil videre er der dog et minimumskrav for at kunne benytte Apple Intelligence.

 

iPhone: iPhone 15 Pro/Pro Max

iPad: iPad Air / iPad Pro med M1 chip eller nyere.

 

Mac: Alle Mac-computere med Apple Silicon.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.