Gadgets

Endelig en Tesla der er til at betale …

Med Tesla Powerbank kan din mobil køre på strøm fra en Tesla.

Ikke råd til at sætte dig bag rattet i en Tesla? Så kan du i det mindste sørge for, at din smartphone kører Tesla. En af de produkter der, forståeligt nok, blev overset på Tesla Semi-eventet tidligere på ugen, er denne Tesla Powerbank. Årets julegave til Musk-begejstrede fattigrøve?

Tesla Powerbank er et 3.550 mAh-batteri med indbygget Lightning-kabel til iOS-enheder og microUSB til Android. Der er også et integreret USB-stik til genopladning af Powerbank.

 

Samme batteri som i bilen

Ifølge Tesla indeholder Powerbank en enkelt 18650-battericelle – den samme type celle, der var en del af batteriet i alle Tesla-modeller op til Model 3, hvor firmaet skiftede til en mere effektiv teknologi. Batteriet i bilen har naturligvis tusindvis af celler, mens opladeren her kun har en.

Kapaciteten på 3.550 mAh er ikke just imponerende, men prisen er til gengæld heller ikke så høj, som man kunne frygte, når den nu er forsynet med et Tesla-logo: Den kan købes for 45 dollars – knapt 300 kroner – på Teslas hjemmeside.

 

Designet er inspireret af Supercharger-monumentet uden for Teslas Design Studio i Californien. Herunder flere billeder af opladeren …

Tesla Powerbank

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.