Det har længe været en af de største udfordringer for udbredelsen af el-biler, men nu kan det altså endelig blive til virkelighed; du kører ind forbi en ladestation, kobler stikket til din bil og kører derfra igen 6-7 minutter efter med en fuld “tank”. Dermed er en af de sidste barrierer altså brudt, og vi kan for alvor sige goddag til El-bilens gennembrud.
I forvejen har BMW, Mercedes, Ford, Audi og Porche tidligere annonceret, at de vil lave et netværk af 400 hurtigladere i Europa med kapaciteter helt op til 350kW, hvilket er dobbelt så meget som de nuværende Tesla Superchargers. Og de 400 hurtigladere er ifølge bilfabrikanterne kun første skridt på vejen imod et fintmasket net, der vil dække hele Europa.
Tesla vil også lege med
Men det vil den notoriske “bad boy” i el-bilbranchen Elon Musk naturligvis ikke stå tilbage for. Han hævder nu, at ejere af Teslabiler snart vil kunne tanke endnu hurtigere end en konventionel benzinbil. På Twitter stillede en journalist spørgsmålet til Elon Musk om, hvorvidt han forventer at der vil blive installeret solpaneler på Supercharger netværket:
Det kunne Elon Musk svare bekræftende på – men så tilføjede han lige en lille detalje – der er en helt ny type Supercharger på vej.
Tesla er altså i gang med at udrulle Supercharger 3 – en helt ny generation. Og ikke bare kommer der solceller på taget, Elon Musk kunne også love noget andet og måske endnu vigtigere:
Journalisten spørger, om de nye chargere vil have 350 kW opladningskapacitet – til det spørger Musk sarkastisk, om han tror det er legetøj, Tesla vil installere. Med andre ord kan vi altså forvente, at Musk har planer om helt andre, og højere, kapaciteter. Så er det måske på tide at få et lille regnestykke på, hvor meget eksempelvis 700 kW vil betyde for ladehastigheden. (Eksemplet her er tyvstjålet fra Elektrek.co)
700 kW x 1 time = 700 kWh som vi dividerer med ti: 6 minutter vil give dig 70kWh. Det er nok til at køre ca. 4 timer eller omkring 400km. I praksis betyder det, at det vil tage ca. den samme tid som hvis du skulle tanke benzin for at køre samme strækning – i hvert fald når man inkluderer både tankning og betaling (Som der jo i øvrigt ikke er ved en Tesla supercharger – endnu).
Og det er ikke “kun” 350kW, Musk altså mener, at den nye Supercharger vil kunne levere – så de 700 kW er altså ikke urealistisk. Fremtiden ser lys ud for elbilen.