TeknologiTophistorie

Energigigant afprøver drage-energi

Tysk energigigant tester ny teknologi, hvor en drage omdanner vind til elektricitet.

Under udforskning af alternative former for grøn elektricitet, har den tyske energigigant RWE netop sat et nyt luftbåret vindtestanlæg i brug for første gang. Den eksperimentelle teknologi forbinder en stor drage til en generator, der skaber elektricitet, når dragen går op i højden.

Drage-energi ses som et supplement til selskabets eksisterende portefølje af vindmøller, solenergi og batterilagring. Et enkelt 100 kW system producerer nok elektricitet til at forsyne cirka 150 husstande.

 

Systemet er udviklet af det hollandske firma Kitepower og er blevet testet i kortere perioder rundt om i verden. Men RWE har intentioner om, at den nye installation i Irland skal være en permanent testbase for virksomheden, hvilket giver den mulighed for at accelerere udviklingen af systemet.

– Kitepower benytter en stor drage med et fast glasfiberskelet, der holder strukturen åben. Den har et vingefang på 60 kvadratmeter og vejer kun 80 kilo, inklusive Kite Control og sensorenheden, forklarer Johannes Peschel, virksomhedens administrerende direktør.

 

drage
Systemet kan opstilles og være i funktion på under en dag.

Kite Control kontrolenheden er fastgjort til tøjret og styrer den retning, dragen flyver. Tøjret er fremstillet af Dyneema, der er stærkere end en stålwire, men vejer mindre end en tiendedel. Det er fastgjort til en jordstation, der er anbragt i en konventionel syv meter lang container.

Elektricitet produceres, når dragen flyves i ottetalsmønster, hvilket giver en høj trækkraft. Dette trækker tøjret fra spillet i jordstationen. Når den maksimale flyvehøjde er nået, trækkes dragen ned igen og processen starter forfra. Normalt tager disse to operationer kun 100 sekunder – 80 sekunder for at spole ud og 20 sekunder for at spole ind.

Kitepower ser selv teknologien være mest bevendt på fjerntliggende steder eller i områder, hvor stor, dyr infrastruktur er umulig.

 

Kitepower forklarer om teknologien i denne video:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.