TeknologiTophistorie

Energiø skudt til hjørne på ubestemt tid

De skulle opsamle og distribuere strøm fra vindhavmøllerne, men de bliver alt for dyre. Derfor udskydes energiø-projekt på ubestemt tid.

Det meget omtalte energiø-projekt, der blev født under en politisk klimaaftale i 2020 og skulle være en hjørnesten i Power-To-X strategien, bliver ikke til noget foreløbigt. Beregninger fra Energistyrelsen skønner, at projektet i sin nuværende form vil koste skatteyderne 50 milliarder kroner.

Det er for meget og derfor skal det gentænkes, oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse. Udbudsmaterialet til øen skulle have været udsendt før sommerferien, men det kommer ikke til at ske.

 

“Projektet er således langt fra at være rentabelt, hvilket er en klar betingelse for projektet i de politiske aftaler. Derfor udskydes beslutningen om at igangsætte udbuddet, så flere muligheder for et bedre og billigere koncept kan analyseres til bunds,” skriver ministeriet.

Oprindeligt var det planen, at der skulle bygges to energiøer. Den ene skal installeres i Østersøen på den eksisterende ø Bornholm, mens den anden er planlagt som en ny, kunstig ø i Nordsøen.

 

Regeringen holder fast i ambitionen om at realisere en energiø for at indfri havvindspotentialet i Nordsøen.

“Men i lyset af udfordringerne med økonomien skal alternativer, som kan gøre projektet rentabelt, undersøges. I dets nuværende form er statens omkostninger for store og risiciene for mange,” skriver ministeriet.

– Regeringen holder fast i ambitionen om at realisere en energiø i Nordsøen. Projektet er vigtigt for både Danmarks og Europas grønne omstilling såvel som for forsyningssikkerheden. Når vi planlægger projekter i den størrelsesorden, skal vi selvfølgelig også sikre, at vi vælger de mest ansvarlige løsninger. Det tager vi os nu lidt længere tid til, så vi kan træffe en beslutning senere på året, siger klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard.    

 

Energiø Nordsøens første fase skal realiseres senest i 2033. Den skal producere mindst 3 GW i sin første fase og mindst 10 GW, når projektet er fuldt realiseret.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.