Teknologi

Englænderne vil presse Huawei ud

Efter pres fra Donald Trump planlægger englænderne at fjerne al udstyr fra Huawei fra sine 5G-netværk inden for de næste to år.

Ifølge en artikel fra Financial Times planlægger Storbritannien at udfase al 5G-netværksudstyr fra Huawei inden for de næste halvandet år. Ifølge avisen træffes beslutningen efter pres fra den amerikanske præsident Donald Trump – og det er en voldsom stramning i forhold til de regler, der blev fastsat tidligere i år.

I januar måned besluttede premierminster Boris Johnson, at begrænse mængden af udstyr fra Huawei – så der ikke var Huawei-udstyr i ”senstive” områder af netværket. Dengang sagde Johnson, at det ville være for omkostningstungt helt at fjerne Huawei-udstyret. Nu er planen angiveligt, at det skal være fjernet i 2023.

 

Ifølge avisen kommer den engelske kovending i 5G-spørgsmålet efter at Trump har meddelt Johnson, at USA genovervejer sit efterretningssamarbejde med Storbritannien.

USA og Trump har i mere end et år hævdet, at Huawei bygger bagdøre ind i sit netværksudstyr, der potentielt kan give den kinesiske regering adgang til netværkene. En beskyldning som Huawei gentagende gange har afvist.

 

Herhjemme har diskussionen også været oppe. TDC Group skiftede i den forbindelse leverandør fra Huawei til svenske Ericsson. Teleselskabet 3, derimod, ligger stadig i forhandlinger med Huawei om en opgradering af 4G-netværket til 5G. Forhandlinger der gået ned i kadence efter at Mette Frederiksen i forrige uge sagde til Berlingske at telekommunikation er en del af sikkerhedspolitikken.

– Vi er nødt til at sikre os, at vi kan stole på levenrandørerne, og at de er troværdige. Og det gælder for alle dele af 5G-netværket, sagde Mette Frederiksen til Berlingske.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.