GadgetsTophistorie

Er foldbare telefoner fremtiden?

Er den foldbare telefon rent faktisk fremtiden, eller er der blot tale om et kort nostalgisk gensyn med teknologien?

Er den foldbare telefon rent faktisk fremtiden, eller er der blot tale om et kort nostalgisk gensyn med teknologien?

I en tidsalder præget af store omvæltninger inden for teknologi, står foldbare telefoner som en af de potentielt store spillere. Spørgsmålet, der fortsat kredser om denne teknologi, er, om det blot er et kort gensyn med fortiden eller om det bliver en fast del af vores fremtid?

 

iNPUT var for nylig inviteret til et pressevent hos Samsung, der gav os indsigt og forventninger i forbindelse med fremtiden for foldbare telefoner.

Nutidens smartphone-marked

Med over 1,6 millioner solgte smartphones og en omsætning på 8,5 milliarder i Danmark alene i 2022, har smartphone-markedet cementeret sin rolle som en essentiel del af vores teknologiske landskab. En interessant trend er den eksplosive stigning i salget under COVID-19-pandemien, der accelererede behovet for digitale enheder.

 

2023 markerer dog en mættet fase for markedet, hvor producenter og forhandlere står over for store lagre på grund af forbrugernes tendens til at holde på deres smartphones i længere tid. I gennemsnit holder danskerne på deres telefon i 34-36 måneder, før de skifter den ud. Premium-telefoner har også en stærk tiltrækningskraft på det danske marked, og landet er i front med teknologi som 5G-netværk.

Foldbare telefoner: Stadig en niche

Foldbare telefoner udgør stadig kun en mikroskopisk del af det samlede smartphonesalg. Kun få producenter tilbyder enhederne på det danske marked, hvor Samsung dominerer med 96 procent af markedet for foldbare telefoner. Samsungs Fold- og Flip-telefoner tegner sig kun for 1 procent af enhederne og 1,9 procent af omsætningen i Danmark. Dette fremgik i en analyse lavet af GfK, for Samsung.

Udfordringer og potentiale

Trods en vis interesse fra danskernes side (14% overvejer en foldbar telefon næste gang, og 20% af Android-brugere overvejer det samme) er brugerens tilvænningsproces en udfordring. Brugsmulighederne ved foldbare telefoner er dog tiltalende, men tilpasningen til den nye formfaktor kan virke afskrækkende for mange. Ligeledes kan den forholdsvise høje pris på foldbare telefoner også være med til holde potentielle kunder væk.
Det sociale aspekt har også noget at sige ift. hvad venner/familie bruger af smartphone/brand, samt det at skulle skifte over til et andet brand og derved skille sig ud fra flokken.

 

Fremtiden for foldbare telefoner

Forudsigelser fra Samsung antyder, at markedet for foldbare telefoner vil vokse til 5% af det samlede smartphonesalg i 2027, hvilket svarer til omkring 70 millioner enheder globalt. Men for at nå dette punkt skal teknologien modnes. Når teknologien modnes og bliver mere tilgængelig i billigere modeller, forventes antallet af brugere at stige markant.

Foldbare telefoner repræsenterer en potentiel revolution inden for smartphones, men vejen til et større marked for foldbare telefoner kræver både en modning af teknologien, samt tilpasning fra forbrugernes side. Med tiden og i takt med at teknologien udvikles og bliver billigere, vil det uden tvivl resultere i flere prisvenlige foldbare modeller, sådan den foldbare teknologi kan gå fra at være en nostalgisk niche, til en almindelig del af vores hverdag. Kort sagt kræver dette altså tid, lavere priser/billigere modeller og tilvænning/tilpasning fra forbrugernes side, hvis vi skal nå derhen en dag.

Hvad er din holdning til foldbare telefoner?

 


Læs også: Samsung Galaxy S23 FE lanceres snart i Danmark

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.