Teknologi

Et stort skridt nærmere solid-state-batterier

Både Dyson og Samsung har investeret et stort beløb i et amerikansk firma, der hævder at være tæt på revolutionerende ny batteriteknologi.

Trods alle forbedringer på smartphones, så er der et meget væsentligt område, hvor udviklingen har stået nærmest stille: Batterilevetiden. Men det bliver der måske snart lavet om på. Ifølge firmaet Ionic Materials hævder nemlig, at de er meget tæt på at kunne producere såkaldte solid-state-batterier, der har højere kapacitet, er hurtigere at oplade og i øvrigt langt mere sikre end de nuværende litium-ion batterier.

Løftets troværdighed underbygges af, at Samsung og engelske Dyson for nyligt har investeret 65 millioner dollars – knapt 400 millioner danske kroner – i Ionic Materials. En investering der kan vise sig at være guld værd, hvis firmaet kan levere varen.

 

Løser tre problemer

Solid-state-batterier forventes at blive det næste store skridt på batteriernes evolution og skal bruges i både mobiltelefoner og – senere – elektriske biler. Men der er flere udfordringer, der forhindrer teknologien i at ramme markedet, primært det eksakte materiale, der skal erstatte den flydende del af det konventionelle litium-ion-batteri med et fast, og dermed mere sikkert, materiale.

Ionic Materials hævder at have skabt et helt nyt materiale – en krystal-polymer – der angiveligt kan løse mange af udfordringerne.

 

For det første hævder Ionic Materials, at litium-ionerne bevæger sig mindst lige så hurtigt gennem deres ny opfundne polymer, som i et konventionelt væskebaseret elektrolytsystem. For det andet virker systemet ved fem volt og er både simpelt og billigt at producere. For det tredje fungerer Ionics teknologi ved stuetemperatur – andre solid-state-forsøg har fungeret optimalt ved 60 grader celcius, der er pænt varmt, hvis man skal have batteriet i lommen.

Fordelene ved solid-state

For det første er de mere sikre end eksisterende batterier. Litium-ion-batterier er brandfarlige, hvilket er årsagen til, at mobiltelefoner i værste fald kan eksplodere eller bryde i brand. Det oplevede bl.a. Samsung opdagede med Note 7. I solid-state-batterier holdes litium derimod i en ikke brandbar tilstand.

Solid-state batterier kan også laves mindre, de er billigere at producere og de har højere kapacitet end væskebaserede batterier. Potentielt kan de oplades hurtigere, holde længere og generelt have bedre ydelse.

 

Udfordringen har, som nævnt, været at finde det materiale, der kan erstatte væsken. Hvis Ionic Materials har ret i, at deres nye polymer lever op til det lovede, så kan vi være tæt på at litium-ion-batterierne, der blev opfundet i 1970’erne og først kom på markedet i starten af 1990’erne, er fortid.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.