ElbilerTophistorie

EU dybt splittet over kinatold på elbiler

En ikke-bindende afstemning viser, at EU-landende er dybt splittede i spørgsmålet om der skal indføres kinatold på elbiler.

Der er stor splittelse omkring den straftold, som EU ønsker at pålægge elbiler, der er fremstillet i Kina. Det viser en ikke-bindende afstemning blandt landende. Fire lande stemte direkte imod kinatold, mens 11 lande afstod fra at stemme. 12 lande stemte dog for. Holder det til oktober, hvor den endelige afstemning finder sted, bliver tolden vedtaget.

Allerede i starten af juli blev tolden indført midlertidigt, men den træder først permanent i kraft, hvis der er tilslutning ved afstemningen i oktober.

 

Under den ikke-bindende afstemning stemte blandt andet Frankrig, Italien og Spanien for kinatold, mens Finland, Sverige og Tyskland undlod at stemme.

Tyske bilproducenter, som sidste år lavede en tredjedel af deres salg i Kina, har opfordret EU til at droppe tolden, som ikke kun vil gælde for kinesiske producenter som BYD, Geely og SAIC, men også til Kina-byggede biler fra vestlige bilproducenter som Tesla og BMW.

 

EU har foreslået tolden som en straf for, at den kinesiske regering giver statsstøtte til de kinesiske bilproducenter, der dermed får en konkurrencefordel i forhold til europæiske bilproducenter. Der foregår dog forhandlinger mellem. EU og Kina for at finde en alternativ løsning.

Tesla har allerede hævet prisen på Model 3, som følge af EU’s kinatold. Model 3 produceres i Kina.

Læs mere om Kinatolden:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.