ElbilerTophistorie

EU holder fast i forbud mod fossilbiler

Trods massiv modstand fra både Volkswagen Gruppen og Renault, holder EU stadig fast i, at forbud mod fossilbiler aktiveres i 2035.

Det planlagte forbud mod salg af fossilbiler indenfor EU er planlagt til at træde i kraft i 2035. Og den deadline har EU ikke tænkt sig at ændre på, trods massiv modstand fra flere europæiske bilproducenter. Det afslører interne dokumenter fra EU-komissionen, som Financial Times har fået adgang til.

Det planlagte forbud har ellers fået drøje hug fra flere europæiske bilproducenter. På Paris Motor Show har BMW-chefen Oliver Zipse tordnet over planerne, som han kalder for urealistiske.

 

– Planen er ikke længere realistisk, på grund af et lavere salg end forventet, ligesom subsidier til elektriske køretøjer er uholdbart i længden, siger BMW-chefen.

Han påpeger desuden, at de europæiske bilproducenter undgår at blive afhængige af batterier fra Kina, hvis deadline skubbes en årrække.

 

Også på nationalt plan er der modstand mod forbuddet i 2025. Italien har opfordret Europa-Kommissionen til at skubbe deadline for forbuddet, Frankrig ønsker mere “fleksibilitet” i forhold til, hvordan det implementeres, mens Tyskland går ind for at beholde forbrændingsmotorer til biler, der kører på syntetiske brændstoffer.

Stellantis: Hold fast

Men det vil være et selvmål at slække kravene, mener kollegaen Carlos Tavares, der er CEO for Stellatis Gruppen.

– Den barske virkelighed er, at vores kinesiske rivaler bygger elbiler for en tredjedel mindre, end vi gør. Vi er nødt til at blive bedre til spillet. Hvert sekund, vi bruger på at holde pause, er tid, hvor vi kunne have forbedret os, sagde Tavares.

 

Dokumentet, som Financial Times har læst, indeholder svar der er udarbejdet til EU-klimachef Wopke Hoekstra, når han står over for parlamentariske høringer i næste måned. Heri står der, at EU “hverken kan eller bør rulle [forbuddet] tilbage”.

Der argumenteres blandt andet for, at ændringer vil skabe uforudsigelighed for investorer og producenter. Ligesom et forbud mod fossilbiler er afgørende for, at EU kan kan nå sine mål om at reducere CO₂-emissioner.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.