ElbilerTophistorie

EU putter 22 milliarder i udviklingen af elbilbatterier

EU kaster en redningskrans på 22 milliarder kroner efter udviklingen af elbilbatterier i Europa, for at gøre os uafhængige af Kina.

Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har annonceret et nyt partnerskab, der skal støtte til udviklingen af en konkurrencedygtig og bæredygtig europæisk batteriindustri. Der er afsat mere end 22 milliarder kroner til at forsøge at redde den pressede europæiske udvikling og produktion af elbilbatterier og dermed gøre os mindre afhængige af Kina.

Blandt andet øremærkes der 1 milliard euro – 7,5 mia. kroner – til projekter inden for produktion af battericeller til elbiler. EIB planlægger derudover at investere 1,8 milliarder euro (13,4 mia. kroner) i den bredere batteriværdikæde. Sidst gives der lånegarantier for 200 millioner euro, så den samlede EU-støtte kommer op på 3 mia. euro.

 

“Batteriproduktion er afgørende for EU’s grønne omstilling og strategiske autonomi. Det styrker transport- og energisektoren samt EU’s kapacitet til at konkurrere globalt,” skriver EU og EIB i en pressemeddelelse.

Kommer hjælpen for sent?

Hjælpen kommer i tolvte time. Kina sidder tungt på elbilbatterier og i det hele taget står den europæiske batteriindustri står over for betydelige udfordringer, hvor flere store aktører har måttet revidere deres ekspansionsplaner:

 

Northvolt: Det store europæiske fyrtårn har indgivet en ansøgning om konkursbeskyttelse i USA, efter at en redningspakke ikke blev gennemført. Medstifter og CEO Peter Carlsson, er også for nylig trådt tilbage. I dag rapporterer Reuters, at Northvolt nu forsøger at sælge sin virksomhed inden årets udgang, hvilket markerer et ødelæggende tab for en af Europas bedst finansierede startups og modtageren af det største grønne lån i EU nogensinde.

Automotive Cells Company (ACC): ACC, et joint venture støttet af Stellantis, Mercedes-Benz og TotalEnergies, har midlertidigt stoppet byggeriet af sine planlagte batterifabrikker i Kaiserslautern, Tyskland, og Termoli, Italien. Denne beslutning skyldes overvejelser om at skifte til produktion af lithium-jern-fosfat (LFP) batterier, som er billigere at producere, men mindre kraftfulde end de tidligere planlagte lithium-ion batterier.

Volkswagen: Volkswagen har reduceret sine ambitioner om at etablere battericellefabrikker i Europa og Nordamerika. Oprindeligt planlagde virksomheden at opnå en kapacitet på 200 GWh fra seks fabrikker inden 2030. Dette mål er nu nedjusteret til 170 GWh fra tre allerede annoncerede fabrikker i Valencia, Spanien; Ontario, Canada og Salzgitter, Tyskland.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.