Fra 2035 er det slut med at købe benzin- eller diesebiler i Europa. Et flertal i Europa-Parlamentet stemte onsdag for et forslag om at forbyde salg af fossilbiler med start fra 2035. Forslaget blev fremsat af Europa-Komissionen sidste år, som et led i planen om at nedbringe CO2 i EU.
Forslaget mødte stor modstand fra EEP, der er den største gruppe af konservative partier i Europa-Parlamentet. De ønskede en mere lempelig overgang, hvor også plugin-hybrider skulle tillades. Danske Pernille Weiss (K) stemte derfor sammen med den konservative gruppe imod. Men det hjalp ikke.
339 medlemmer i parlamentet stemte for forslaget. 249 stemte imod og 24 undlod at stemme. Dermed er EU-Parlamentets officielle anbefaling altså helt at forbyde forbrændingsmotorer. Beslutningen skal nu forenenes med holdningen i de 27 medlemslande. Først derefter kan forbudte mod fossilbiler træde i kraft. Det anses dog for at være en formssag.
Formanden for EU’s miljøudvalg, Pascal Canfin, kalder resultatet af onsdagens afstemning for “en vigtig sejr”:
Medlem af Europa-Parlamentet for EPP Agnes Evren er mindre imponeret over beslutningen, fortæller Ritzau. Den franske parlamentariker mener, at lovgivningen blandt andet vil “straffe forbrugerne”.
Flere bilproducenter har allerede taget sagen i egen hånd. Volkswagen satser benhård på elbiler i fremtiden, Ford har meldt ud, at alle biler der sælges i Europa vil være rene elbiler og Audi fortalte sidste sommer, at den sidste forbrændings-Audi bliver en SUV, der introduceres i 2026.