AI er ved at ændre spillet i medicinalindustrien, og Europa er med helt fremme i kapløbet. Google DeepMind-spinoffet Isomorphic Labs forventer at starte kliniske forsøg med deres første AI-designede lægemidler allerede i år.
Ifølge virksomhedens Nobelprisvindende CEO, Demis Hassabis, markerer dette et stort gennembrud for brugen af kunstig intelligens i sundhedssektoren.
“Vi håber at have vores første AI-designede lægemidler i kliniske forsøg inden årets udgang,” sagde Hassabis ved World Economic Forum i Davos.
AI gør lægemiddeludvikling hurtigere og billigere
Kunstig intelligens har potentialet til at forkorte udviklingen af lægemidler fra årtier til blot måneder. Maskinlæringsalgoritmer analyserer enorme mængder data for at identificere lovende molekyler, der kan bruges til nye behandlinger. Det betyder ikke kun hurtigere udvikling, men også lavere omkostninger og større chancer for at finde behandlinger til sygdomme, der tidligere har været svære at kurere.
Europa står stærkt i denne udvikling med over 25 procent af verdens AI-startups inden for lægemiddelopdagelse. På verdensplan er der investeret over 60 milliarder dollars i feltet, og interessen fortsætter med at vokse.
Store samarbejder mellem AI og medicinalgiganter
Et af de mest spændende aspekter af AI i medicinalverdenen er samarbejdet mellem AI-startups og store farmaceutiske virksomheder. Isomorphic Labs har allerede sikret sig en aftale med Eli Lilly til en værdi af 45 millioner dollars. Aftalen inkluderer også potentialet for bonusser på op til 1,7 milliarder dollars baseret på resultater. Desuden samarbejder Isomorphic Labs med det schweiziske biotekfirma Novartis om udviklingen af nye lægemidler.
En anden AI-succeshistorie er britiske Exscientia, som i 2024 avancerede deres første AI-designede lægemiddel til kliniske forsøg på kun 12 måneder – en proces, der normalt tager fem år. Denne succes førte til, at virksomheden blev opkøbt af den amerikanske konkurrent Recursion for 688 millioner dollars.
Selvom giganterne dominerer markedet, blomstrer også mindre startups op med specialiserede løsninger. Cambridge-baserede CardiaTec bruger AI til at udvikle lægemidler mod hjertesygdomme, mens London-baserede Multiomic Health arbejder på behandlinger til metaboliske sygdomme.
AI’s begrænsninger – og store potentiale
Selvom kunstig intelligens ikke kan erstatte kliniske forsøg og laboratorietests, er dens evne til at identificere lovende lægemiddelmål uovertruffen. Det sparer forskere tid og ressourcer og kan potentielt føre til gennembrud, der tidligere virkede umulige.
Med AI’s stigende rolle i lægemiddeludvikling ser fremtiden lys ud. Kliniske forsøg med AI-designede lægemidler kan blive en realitet i år – og det kan ændre sundhedssektoren for altid.