Fremtidens HjemTophistorie

Gør det gamle rullegardin intelligent

Med Eve MotionBlinds Upgrade Kit kan man koble eksisterende rullegardiner på det intelligente hjem – men det er bestemt ikke billigt.

Under CES-messen i januar præsenterede tyske Eve sit MotionBlinds Upgrade Kit, der kan få eksisterende rulegardiner til at snakke med det intelligente hjem. Nu er sættet kommet i handelen, også herhjemme, men det er ikke ligefrem nogen billig løsning.

Sættet koster nemlig 1.600 kroner pr. gardin. Det skal dog siges, at sættet er yderst avanceret, idet det understøtter nemlig både Apple Home, Siri og Thread. Senere opdateres de med Matter og så fungerer de også med Google Home, Amazon Alexa og Samsung SmartThings.

 

Ligesom det er tilfældet med deres almindelige rullegardiner, Eve MotionBlinds, er det muligt at planlægge hvornår rullegardinet skal åbne og lukke. De kan føjes til diverse automatiseringer og de får strøm via et genopladeligt batteri.

Eve MotionBlinds
Motoren indføres i røret på det eksisterende rullegardin.

Motoren i Eve MotionBlinds Upgrade Kit indsættes i røret på det eksisterende rullegardin. Det er derfor vigtigt at tjekke diameteren på røret, inden man investerer. Sættet virker eksempelvis ikke med Ikeas rullegardiner, der har sin egen diameterstørrelse.

 

Sættet leveres med adaptere til rør på mellem 38 og 51 millimeter i diameter og minimumsbredden på rullegardinet skal være 680 millimeter. Vægbeslag medfølger naturligvis også.

Herhjemme forhandles Eve MotionBlinds Upgrade Kit af ProShop. Læs eventuelt mere på Eves hjemmeside.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.