Der er rift om mobilkunderne og det store trækplaster er oftest streamingtjenester. Her tilføjer teleselskabet 3 nu et nyt samarbejde med Apple om Apple TV+ og Apple One, hvilket ikke tidligere er set.
De fem nye abonnementspakker indeholder enten Apple TV+ eller Apple One , der består af Apple TV+, Apple Music, iCloud+ og Apple Arcade. Med de fem abonnementer medfølger også 40 GB data til brug uden for EU, så underholdningen altid er ved hånden.
De nye abonnementer fra 3 indeholdende Apple TV+ eller Apple One. Skærmbillede: 3.dk De nye abonnementer kan ses på billedet ovenfor. Der kan vælges mellem Apple TV+ og Apple One, hvor sidstnævnte også kan vælges i en familieudgave. Den giver adgang til fem yderligere personer.
”3’s kunder har altid været vilde med Apples produkter, så vi er meget begejstrede for at udvide vores samarbejde med Apple. Nu kan vi tilbyde vores kunder Apples digitale produkter i en unik kombination med et 3-abonnement med masser data, som kan give frihed til vores kunder. Med denne løsning kan de let tilgå et univers af kvalitetsunderholdning, hvad enten det er til en enkelt bruger eller hele familien – uden at skulle bekymre sig om dataforbrug.” siger Søren Rinnov Østergaard, der er Direktør for Consumer Market i 3 Danmark.
”Partnerskabet er fantastisk for vores 1,5 mio. kunder. Vi giver dem muligheden for at få adgang til et fantastisk film- og tv-univers, en musikstreamingtjeneste i verdensklasse, gaming uden afbrydelser og en cloud-løsning, der kan give den enkelte bruger eller familien masser af lagerplads i iCloud+ og, hvor end man er.”
Tilgængelighed Normalpriserne på Apples digitale tjenester, ser således ud.
Apple TV+: 59,- kroner per måned Apple TV One (personlig): 159,- kroner per måned Apple TV One (familie): 219,- kroner per måned
De nye abonnementer er allerede tilgængelige på 3.dk . Alle eksisterende kunder vil kunne prøve Apples tjenester gratis i 3 måneder.