ElbilerTophistorie

Få kureret din rækkeviddeangst på Kulturnatten

Hvis du er én af dem, der lider af rækkeviddeangst, er der hjælp at hente på Kulturnatten i København den 13. oktober.

Der findes stadig nogle, der er betænkelige ved at køre lange ture igennem landet i en elbil. For hvad nu hvis der ikke er muligheder nok for at lade op undervejs? Hvad hvis der ikke er strøm til hele turen? Det er det, der populært bliver kaldt ”rækkeviddeangst”.

Hvis du er én af dem, der lider af rækkeviddeangst – eller måske bare lidt rækkeviddeutryghed – så er der hjælp at hente på Kulturnatten i København den 13. oktober.

 

Her kan du nemlig lægge vejen forbi Vejdirektoratets telt foran Transportministeriet. Her vil de fortælle, hvordan de gør det lettere at komme rundt i landet i elbil ved at bygge ladeparker langs motorvejene.

Du kan også se en af Vejdirektoratets målebiler, der kører på el. Eller få en vild tur i selebilen og opleve, hvor vigtig sikkerhedsselen er, hvis du kører galt, og bilen vælter.

 

Du kan også vælge at besøge Trafiktårn Øst, hvor Vejdirektoratet i anledning af Kulturnatten holder åbent på 3. sal. Her vil du kunne få et kig ind til det store maskinrum, mens de ansatte fortæller om, hvordan de overvåger trafikken og informerer trafikanterne.

Arrangementet mod rækkeviddeangst foregår ved Transportministeriet, Frederiksholms Kanal 27, mellem klokken 18.00 og 23.00. Vil du besøge Trafiktårn Øst, kan det findes på adressen Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.