Vi har alle sammen den ene Facebook-ven. Hende eller ham, der spammer opdateringer om et bestemt emne, som bare ikke er interessant. Og vil du undgå at smide den omtalte ven på porten, så har Facebook nu lanceret et alternativ: Snooze-knappen.
Et tryk på snooze på vennens profil sørger for, at du ikke ser en eneste opdatering fra den kant i 30 dage.
Klar til brug
Funktionen har været i beta-teast i et par måneder, men burde være rullet ud til alle i disse dage. Lige i tid til at undgå de værste nisse- og jule-spammere.
Du aktiverer snooze-knappen ved at klikke på de tre knapper, øverst til højre på personens opslag. I menuen, der dukker op, kan du vælge punktet “Snooze X i 30 dage”.