I disse dage begynder Facebook at rulle en ny Gaming-fane ud til udvalgte brugere. Gaming er et hastigt voksende felt, og hver måned spiller flere end 700 millioner mennesker spil, ser gaming-videoer eller engagerer sig i gaming-grupper på Facebook, hævder Facebook. Tjenesten vil gøre gaming-indhold lettere tilgængeligt ved at samle alt relevant indhold i den nye Gaming-tab.
Med et enkelt tryk på Gaming-fanen kan brugerne nu tilgå hele gaming-verdenen med E-sport, streamers og etablerede såvel som nye fællesskaber, der vil være skræddersyede til brugernes personlige præferencer. Fra Gaming-fanen kan man:
- Spille spil
- Se gamingvideoer
- Få adgang til gaming-grupper
Den nye Gaming-fane er en del af Facebooks nye, opdaterede design, der skal give en mere personlig menu i app’en. Fremover vil kun tre af ikonerne være “faste”, nemlig Feed, Notifikationer og Menu, mens de øvrige ikoner skifte efter det indhold, man interagerer mest med.
Gaming tab’en vil til at starte med være tilgængelig for over 10 millioner særligt spil-interesserede brugere og vil efterfølgende rulles bredere ud.
Facebook betatester fortsat en dedikeret Gaming-app til Android-platformen. En app der indeholder flere funktioner end dem, der findes i den nye Gaming-fane.