Teknologi

Facebook lancerer sin egen kryptovaluta næste år

Det sociale medie vil lancere sin egen kryptovaluta, GlobalCoin, i første kvartal næste år, hævder engelsk medie.

Facebook er et firma med mange jern i ilden.  Nu skriver bbc.com at det sociale medie er i sidste fase af planlægningen af en lancering af sin egen kryptovaluta – i første omgang i ti lande. Valutaen, der går under navnet GlobalCoin, skal være et alternativt betalingsmiddel, som med tiden skal kunne bruges over hele verden. Og det skal ikke være nødvendigt at have en bankkonto for at bruge den; Facebook selv vil fungere som en art bank for valutaen.

Ifølge bbc har Facebook allerede haft samtaler med Bank of England, US Treasury om GlobalCoin-valutaen. De har desuden søgt om samarbejde med firmaet Western Union for at gøre det nemt for Facebook-brugere at overføre penge til hinanden på tværs af grænser, ligesom det fortælles, at det sociale medie forhandler med fysiske butikker om at tage imod deres krytovaluta.

 

For at undgå voldsomme udsving i valutaens værdi, vil Facebook binde den op mod etablerede valutaer såsom dolleren, euroen og den japanske Yen. På samme måde som den danske krone er bundet op til euroen.

Det forventes at Facebook vil fortælle offentligheden om sin kryptovaluta senere på sommeren.

 

Det er ikke første gang Facebook leger med sin egen valuta. For omkring ti år siden lancerede mediet de såkaldte Facebook Credits, der kunne bruges som betalingsmiddel i apps på det sociale medie. Projektet blev dog lukket efter to år grundet manglende succes.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.