TeknologiTophistorie

Facebook udsætter omstridt AI-træning

Oprindelig ville Meta begynde AI-træning med brugerdata fra Facebook og Instagram i næste uge, men nu udsættes det på ubestemt tid.

Facebooks ejerselskab Meta har bøjet sig og udsætter AI-træning, baseret på data fra europæiske Facebook- og Instagram-brugere. Det sker efter en en anmodning fra den irske databeskyttelsesmyndighed, skriver Reuters. Planen var ellers, at starte træningen med data fra europæiske brugere i næste uge.

Meta meddeler beslutningen i et blogindlæg og siger samtidig, at de er “skuffede” over anmodningen.

 

“Dette er et skridt tilbage for europæisk innovation. Uden at inkludere lokal information ville vi kun kunne tilbyde folk en andenklasses oplevelse. Det betyder, at vi ikke er i stand til at lancere Meta AI i Europa på nuværende tidspunkt,” skriver Meta.

Det drejer sig om Metas plan om at bruge personlige data til at træne sine kunstig intelligens (AI)-modeller uden at søge samtykke,

 

Den omstridte AI-træning skulle have været søsat uden at søge om brugernes samtykke. Til træningen skulle der bruges offentligt indhold fra voksne europæere på Facebook og Instagram. Indhold, der er markeret som ‘privat’ ville alså ikke blive brugt, ligesom indhold fra personer under 18 også ville blive ignoreret.

Forbrugerrådet er begejstret for Metas beslutning:

– Vi er meget glade. Det er det, vi har håbet på, siger Ida Daarbak Reislev, der er tech-jurist i Forbrugerrådet Tænk til DR Nyheder.

 

Også i England har flere organisationer og myndigheder reageret negativt på Metas planer om AI-træning på grundlag af brugerdata. Meta skriver, at den forsinkede lancering af dets AI-modeller også ville give den mulighed for at imødekomme anmodninger fra den engelske myndigheder.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.