Farming Simulator-franchisen, der har solgt millioner af kopier, fortsætter i år med Farming Simulator 19. Nu er det første skærmbillede offentliggjort – og det ser fantastisk ud.
Det, du ser nedenfor, er det første ingame billede i spillet Farming Simulator 19, som lover at give spillerne mulighed for at “bo som en landmand som aldrig før.” Derudover har udviklerne bag sagt, at det er den “rigeste og mest komplette landbrugserfaring”, der nogensinde er lavet til konsoller og pc’er.
Kommer i slutningen af 2018
Farming Simulator 19 udkommer i slutningen af 2018 til PS4, Xbox One og PC, og det er serieudviklerne fra Giants Software, der står bag spillet igen. I dette års spil har Giants eftersigende helt revideret grafikmotoren, og det har gjort, at landbruget aldrig har set så smukt ud.
Med hensyn til gameplay opdateringer siger udvikleren, at Farming Simulator 19 vil have “mange spændende nye funktioner”, der vil blive annonceret i de kommende måneder. Specifikationerne holdes stadig hemmeligt, men udviklerne kommer med en “stor meddelelse” på E3 i år.
Farming Simulator sætter dig i skoene på en moderne landmand i en åben verden, hvor du kan lave alt fra at opdrætte dyr, dyrke afgrøder til at høste hvede. Så hvis du går med en skjult landmand i kroppen, eller hvis du bare har lyst til at være landmand for en dag, er det værd at overveje dette spil i slutningen af året.