Den hollandske ladeoperatør Fastned gør sin entre i Danmark med stil. De tre ladeparker, som hollænderne skal bygge for staten, udstyres nemlig alle med 400 kW lynladere.
De tre nye ladestationer skal bygges i henholdsvis Helsingør, Grevinge og Langeskov Syd og i alt skal der laves 24 ladestik med 400 kW.
Den største af stationerne bliver, ikke overraskende Langeskov Syd, der får 16 ladepunkter. Helsingør og Grevinge får hver fire ladestik.
Fastneds ladere bliver de p.t. hurtigste ladepunkter i Danmark. FDM har en enkelt 400 kW lader ved Jyllandsringen, men ellers topper de danske lynladere ved 350 kW.
Selv om de færreste elbiler i øjeblikket kan udnytte den høje ladekapacitet, så er det alligevel en gave. Ladestandere deler nemlig typisk kapaciteten på to ladepunkter. På 400 kW-laderne vil der altså være 200 kW til hver tilkoblet bil.
Både Helsingør og Grevinge vil være klar til brug inden årets udgang, mens Langeskov Syd først er klar i slutningen af august 2024.
Drives for staten Fastned har mere end 1.000 ladepunkter rundt om i Europa. De kommer til Danmark, fordi de har vundet retten til at drive de statsligt ejede ladestationer i en udbudsrunde, der blev afgjort i sidste uge.
Læs mere: Nye lynladere på vej fra Gedser til Thy .
Ladeparkerne er en del af Infrastrukturplan 2035 og anlæggelse betales af os alle, mens driften, lige som på tankstationer, klares af private aktører.
Her har Fastned ladelokationer i forvejen.