ElbilerTophistorie

Fiats mikro-elbil beslaglagt af italiensk politi

Fiat Topolino er ikke nær så italiensk, som bilproducenten hævder, siger den italienske regering, der har beslaglagt over 100 biler.

Stellantis Gruppen har ikke just noget godt forhold til den italienske regering. Politifolk har beslaglagt mere end 100 eksemplarer af den lille Fiat Topolino, da de ankom til havnen i Livorno. Det skriver lokale medier.

Årsagen til beslaglæggelsen? Den lille mikrobil er ganske enkelt ikke italiensk nok til at bære et lille ikon med farverne fra det italienske flag. Det er imod lovgivningen og nu kan Fiat og Stellantis Gruppen altså risikere en bøde.

 

Flaget er placeret på døren af Fiat Topolino og er ikke mange centimeter stort. Alligevel mener den italienske regering altså, at det får bilen til at tage sig ud som om, den er fremstillet i Italien. Det er den ikke – den er samlet i Marokko.

Fiat Topolino
Stridens kerne er det lille italienske flag på Topolinos dør.

De italienske myndigheder henviser til en lov, der trådte i haft i 2004, der definerer, at “import og eksport med henblik på markedsføring eller markedsføring eller udførelse af handlinger på en ikke-entydig måde til markedsføring af produkter med falske og vildledende angivelser om herkomst eller oprindelse” udgør en forbrydelse.

 

Og det er ikke første gang Stellantis Gruppens elbiler har stødt sammen med de italienske myndigheder og den omtalte paragraf. I midten af april måned måtte Alfa Romeo, der ligesom Fiat ejes af Stellantis, i al hast ændre navnet på deres første elbil – efter den var blevet præsenteret.

Alfa Romeo havde opkaldt modellen efter hjembyen Milano, men det gik ikke, for bilen skal nemlig produceres i Polen. Nu kommer den i stedet til at hedde Junior.

Læs mere: Politikere presser Alfa Romeo til at ændre navn på ny elbil.

 

Fiat Topolino (hvilket er det italienske navn på Mickey Mouse) er i øvrigt baseret på Citroën Ami og er ifølge loven en såkaldt quadricykel. Det betyder, at den i visse lande, må køres af personer ned til 16 år.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.