EA har løftet sløret for den officielle trailer til FIFA 22, hvor det fremkom, at spillet vil benytte sig af avanceret HyperMotion-teknologi.
EA Sports er klar med ny teknologi til det næste FIFA-spil. Den mest spændende nyhed er HyperMotion, en maskinlærings-teknologi, der sigter mod at levere den mest realistiske fodboldoplevelse nogensinde på next-gen konsollerne, herunder PlayStation 5 og Xbox Series S|X, samt Google Stadia. Teknologien vil desværre ikke være tilgængelig på PC.
HyperMotion-teknologien er baseret på motion capture af 22 professionelle fodboldspillere, der spillede med høj intensitet. Derudover lærer EAs custom maskinlæringsalgoritme fra mere end 8,7 millioner frames med avanceret matchoptagelse, som derefter skriver nye animationer i realtid, for at skabe organiske bevægelser på tværs af en række interaktioner på banen. HyperMotion transformerer kort sagt hvordan spillerne bevæger sig med bolden, med alt fra skud til afleveringer og tacklinger.
Derover gør FIFA 22 også brug af AI i andre områder, for at gøre spillet mere realistisk og “klogere” end tidligere.
TAKTISK A.I. Dybere spillerintelligens drevet af styrken fra næste generations konsoller, giver hver enkelt spiller mulighed for bedre at kunne forstå både angribende og defensive formationer og bevægelse, hvilket skaber et nyt niveau af taktisk realisme.
ANGREB Evnen til at træffe op til 6 gange flere beslutninger pr. sekund, resulterer i at angribere er mere opmærksomme på deres omgivelser, hvilket indfrier muligheden for at foretage klogere løb i opbygningsspil og lader dem reagere hurtigere på løse bolde.
FORSVAR Omskrevet defensiv AI giver holdene mulighed for at fungere som en taktisk enhed, der bevarer deres form for at bevæge sig over banen og dække ledigt rum.
Lancering og tilgængelighed FIFA 22 kan forudbestilles nu og lanceres den 1. oktober til PlayStation 5, Xbox Series X|S, PC via Origin og Steam, Stadia, PlayStation 4 og Xbox One. En Legacy Edition-udgave vil være tilgængelig på Nintendo Switch.
Se traileren til FIFA 22 herunder:
Læs også: Macbook Air med nyt design og Mini-LED display lander i 2022