StreamingTophistorie

FIFA har sparket dørene op til ny streamingtjeneste

FIFA+ vil tilbyde 40.000 kampe årligt og derudover indeholde dokumentarer, analyser og portrætter fra hele verden.

Den nye tjeneste vil vise fodbold fra alle seks fodboldforbund i verden. Men også dokumentarer, analyser og portrætter vil være en del af sendefladen på FIFA+.

Tjenesten kommer til at byde på fodbold fra de allerøverste ligaer, såsom Premier League, men også langt mindre ligaer – i skrivende stund vises en kamp i den kvindelige nepalesiske liga eksempelvis. Med hjemmeholdet Nepal Armed Police Force (!). Alene i tjenestens første måned vil der blive streamet 1.400 forskellige kampe.

 

Udover selve kampene, så består indholdet på FIFA+ af en stor del egenproduceret indhold, som må formodes at være eksklusivt til tjenesten. Det er blandt andet ved lanceringen en dokumentar om den brasilianske kreatør Ronaldinho, en dokumentar i seks dele om Dani Alves fra FC Barcelona og derudover adskillige portrætter af nuværende som tidligere fodboldlegender.

Det klassiske fodboldindhold er der selvfølgelig også. Det findes i form af sammendrag og “best of”-videoer med bedste mål, frispark og lignende.

 

Tjenesten er reklamefinansieret, men FIFA udelukker ikke at det kan ændre sig med tiden. “Vi vil udvide tjenesten strategisk. Så vi vil muligvis gå ind i gaming, sociale medier og potentielt en abonnementsbaseret model afhængigt af hvordan det går og hvor markedet bevæger sig hen,” udtaler øverste chef for FIFA Plus Charlotte Burr, ifølge Variety.

Tjenesten er foreløbigt tilgængeligt via web og apps til Android og iOS. Der er på nuværende tidspunkt ingen danske undertekster at finde på indholdet.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.