Amerikanske Jeep, der har rødder tilbage til Anden Verdenskrig, vil være 100 procent elektriske inden 2030. Men allerede ved udgangen af 2025 vil de have introduceret fire elbiler. Den første er Jeep Avenger, der tidligere i år vandt Car Of The Year i Europa 2023.
Jeep er i dag kendt for to slags SUV’er: De hårdføre højbenede firehjulstrækkere til off-road, som eksempelvis Wrangler, og de luksuriøse SUV’ere til familier eller den landlige idyl. Men Jeep vil mere endnu. Det amerikanske mærke har ambitioner om at være det førende elektriske SUV-mærke i verden.
Det første skridt blev taget med netop Jeep Avenger, der er en mindre og mere kompakt SUV til B-SUV-segmentet, der er Europas næstbedst sælgende segment. Med sin startpris på 280.000 kroner, er den ikke udenfor rækkevidde.
Men der kommer tre yderligere modeller, der skal gøre ambitionen til virkelighed for Jeep. De to er allerede fastlagt, mens den tredje endnu holdes hemmelig.
Jeep Wagoneer S kommer i 2024. Jeep Wagoneer S Den første af de nye bliver Wagoneer S. Det bliver, ifølge Jeep, en “stor, sportslig og luksuriøs SUV”, der skal styrke mærkets tilstedeværelse i markedet for store premium SUV’er. Den kommer kun som 100 procent elbil og får en rækkevidde i omegnen af 640 kilometer. Den får op til 600 hk, og den klarer 0–100 km/t på under 4 sekunder.
Jeep Recon lander også i 2024. Jeep Recon Jeep Recon kommer ligeledes i 2024. I modsætning til Wagoneer S, hører Recon til i den hardcore off-road kategori, hvor også Wrangler slår sine folder. Den er 100 procent elektrisk og Jeep fortæller, at den qua den elektriske drivlinje giver #en helt ny og mere stille måde at krydse de mest ufremkommelige steder”. Den har aftagelige døre og forrude, elektrisk nedfældeligt tag og mulighed for e-spær-aksel, trækkrog foran og off-road dæk. Tekniske detaljer er der endnu ikke delt.
Den fjerde elektrisk Jeep kommer i 2025. Her må vi vente i spænding, for den har det amerikanske SUV-mærke ikke fortalt mere om endnu.
Her og nu handler det om Jeep Avenger, der om få uger står klar hos de danske forhandlere. Læs mere om de model på Jeeps danske hjemmeside .
Jeep Avenger kommer ud til de danske forhandlere om få uger.